Så langt er vi nu :o)

Har haft Charlatan i næsten 2,5 år nu og vi er nået rigtig langt siden han første gang trådte ind i mit liv. Startede med en hest der var meget menneskesky (når det kommer til fremmede) og ikke kunne røres i hovedet overhovedet og det var helt umuligt at få grime af og på ham. Trænede så udelukkende at tage grime af og på i et par måneder og med masser af tålmodighed og en masse gulerødder så lykkedes det til sidst.
I dag stikker han selv hovedet ned i grimen når jeg kommer med den, vi er endda nået så langt at jeg kan stå og nusse og klø ham i hele hovedet, samt kan jeg nusse hans ører uden at han trækker hovedet væk. Derudover har han efterhånden også accepteret at det er andre end mig der kan tage grime af og på og han går ikke længere i panik hvis det er en fremmed der kommer hen til ham. Har dog stadig lidt problemer med små børn, men har nok også rigtig meget at gøre med deres meget hurtige og pludselige bevægelser, samt deres størrelse.
Men en en-mands-hest vil han nok altid forblive, da han har et meget specielt, til tider lidt nervøst sind og det er så vigtigt at man er der og støtter ham hele vejen og han kan med det samme mærke hvis mennesket føler sig usikker og ja så bliver han også meget usikker.

Pernille og Charlatan

Charlatan blev i april-maj måned 2012 tilredet af Pernille Frederiksen og er så glad for at det er hende der fik jobbet, da hun efter min mening virkelig har forståelse for de unge heste og hun vidste lige præcis hvordan hun skulle tackle Charlatans sind og personlighed, da han samtidig med at være lidt nervøs også kan være en rigtig stor drengerøv, der prøver en lidt af, men altså alt i alt synes jeg virkelig hun har gjort et fantastisk stykke arbejde med ham.

5. gang jeg selv rider Charlatan

Efter tilridningen red jeg ham selv en måneds tid, for at vi lige kunne lære hinanden at kende, så det efter en lille pause ikke ville være helt nyt for os begge. Må indrømme at det nok er den fedeste følelse jeg længe har haft med heste. Det endelig at sidde på ryggen af den hest man har fulgt siden den var 1 år, er en helt ubeskrivelig følelse, men også en lidt underlig følelse, da det jo er ens lille babyhest, der lige pludselig er ved at være voksen og må sige der gik noget tid før jeg begyndte at se ham som mere end en lille babyhest.

endnu et billede, fra 5. gang på
ryggen af Charlatan

Efter 3 måneders ridning, med stille og rolig nedtrapning til sidst, fik min lille hest så sommerferie i 1,5 måned. En lille miniferie som efter min mening har været rigtig god for ham, ikke fordi han er vokset så meget, men nok mere mentalt.


I slutningen af august begyndte vi så stille og roligt igen, først med lidt longearbejde og så skulle jeg op på ryggen igen. Desværre gik han tilbage til start med selve opstigningen, han havde i starteten af tilridningen nemlig tendens til at springe til siden, så snart man satte af fra jorden. Heldigvis skulle der bare en enkelt gang til, hvor Pernille hjalp og så var det ellers bare at træne at stige op og ned "mindst 20 gange", eller i hvert fald bare indtil han accepterede selve opstigningen. Nu kan jeg så stige op og ned helt selv, mens han står helt afslappet og det bedste af det hele, han står helt stille indtil jeg beder ham om at gå frem.
Vi har nu efterhånden fået undervisning af Pernille hver onsdag den sidste måned og det går bare fremad, specielt her indenfor den sidste uge er det virkelig bare gået fremad. Vi arbejder rigtig meget på at få ham til at lægge sig naturligt fremme og nede og derved få hans overlinje lidt mere med. Derudover arbejder vi også på at han skal slappe mere af og ikke spænde sådan op når der lige pludselig er en kat i ridehuset eller en våd plet på barrieren mm., da han spænder helt vildt de næste mange gange efter at "faren" er drevet over, når han kommer forbi punktet hvor han er blevet bange, men vi arbejder på det og det begynder virkelig at hjælpe på det nu, i dag red vi fx helt uden at blive bange for noget, hvilket også resulterede i en noget mere afslappet hest, som fik meget lettere ved at lægge sig frem og ned.
Derudover er vi også ved at udforske diverse bid, for at finde frem til det helt rigtige bid, hvor han går mest hensigtsmæssigt og hvor der ikke opstår nogen former for negativ adfærd. Indtil videre har vi ikke fundet det rigtige, han tygger stadig rigtig meget på bidet, han skummer og savler lidt for meget under ridning og så skære han en lille smule tænder, men dette er kun meget lidt og indtil videre har han kun gjort det en dag, men ja tre former for adfærd der i hvert fald viser at vi endnu ikke har fundet det rigtige bid, men der er jo ikke andet for end at prøve sig frem indtil man finder det bid som hesten er gladest for :)

Billederne nedenfor er af min stjerne af en hest, som bare bliver bedre og bedre for hver uge der går: