"Har jeg ikke bare været sød i dag?" |
Problemet ved hans reaktion når noget bliver farligt var at han fuldstændigt lukkede af over for mine signaler, så besluttede i samråd med min underviser Pernille, at hun skulle tage ham en dag, for at få signalerne igennem ved ham. Skal love for han kæmpede imod og bare blev frustreret det første stykke tid, men så lige pludselig gik der alligevel et lys op for ham og nu har jeg selv redet ham 3 gange efterfølgende, hvor han bare har reageret så fint for mine hjælpere og været så dejlig at ride.
I dag var han specielt rigtig dygtig. På trods af at have haft fri fredag, lørdag og søndag, så var han alligevel utroligt samarbejdsvillig, dog lidt frisk til at starte med, men ikke noget voldsomt, og det bedste af det hele, han lagde ikke an til at springe til siden en eneste gang, han fulgte mine signaler så fint og han er begyndt at slappe mere og mere af.
Var dog en lidt kaotisk ridetur i dag, da der var enormt mange i ridehuset på samme tid, så var næsten ikke til at være der, men han tog det helt utroligt pænt (han plejer normalt kun at ride sammen med 1-2 andre heste). Hvis man skal se på det positive ved at ride mange sammen, så er det jo også rigtig god træning til når vi engang skal ud og starte stævne.
Nu glæder jeg mig bare til på onsdag, hvor vi skal have undervisning igen. For lige nu er det hele da bare optur! :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar